Nyheder

Hestesportens Galla 2021: En stor tak

Nedtællingen til Hestesportens Galla 2021 er for alvor i gang, og om blot små tre uger samles væddeløbssporten for at hylde 2021’s bedste præstationer. Men alt det kan kun lade sig gøre, fordi der er mange, som bakker op omkring arrangementet og har bidraget med sponsorater – og de fortjener en stor tak.

Den 12. februar 2022 samles væddeløbsporten fra nær og fjern til en fantastisk eftermiddag og aften fyldt med sport og fællesskab i de smukke omgivelser på Hermans i Tivoli Friheden i Aarhus.

Det er stadig muligt at købe billetter til arrangementet, og det gøres nemt og bekvemt lige her.

Ønsker til bordplacering sendes til Kristine Strandsby på ks@danskhv.dk.

En stor tak til gallaens sponsorer 

Hestevæddeløbssporten er muligvis en lille sportsgren i forhold til så mange andre, men man skal ikke kimse ad dens evne til at samles og bakke op omkring et fælles foretagende.

Hestesportens Galla er et sådant foretagende. For arrangementet kunne ikke lade sig gøre uden de mange sponsorer, der har valgt at bakke op omkring gallaen. Til alle jer skal der lyde en stor tak!

Med jeres biddrag kan sporten se frem til en dag og aften, hvor vi samles for at nyde og hylde det allerbedste, sporten har at byde på.

Afviklingen af Hestesportens Galla 2021 

Hestesportens Galla 2021 bliver til hver tid afviklet under de gældende restriktioner, og arrangørerne holder et skarpt øje med nye udmeldinger.

Derfor opfordres der til at holde øje her på danskhv.dk eller på hestesportensgalla.dk, hvor der løbende vil komme opdateringer frem til gallaens afholdelse.