Nyheder

Hestesportens Galla 2019 – dagen er i gang

Måneders forberedelser og hårdt arbejde hos alle involverede kulminerer i dag og i aften, når hestesporten hylder sine helte fra det forgangne år.

Her fra tidlig formiddag har der været fuldt knald på fra alle kanter på Hermans i Århus. På billedet ses de udstillende stande, som er sat op og klar til besøg af de mange gæster, som strømmer til fra dørene åbnes kl. 11.

For de, som ikke nåede at sikre sig billet til gallaen, eller på anden måde er forhindret i at være på Hermans i dag vil vi henvise til Live-dækning af dagen på Ekstra Bladet. Her vil det fra kl. 13 være muligt at følge med og få de seneste nyheder fra gallaen.

Her på hjemmesiden vil der senere blive mulighed for at se et billedegalleri af alle vinderne på Hestesportens Galla 2019.