Der meldes udsolgt til lørdagens stort anlagte gallafest på Hermans i Tivoli Friheden, men det er stadig muligt at komme på venteliste til afbudsbilletter.
Der har været rift om billetterne til lørdagens Trav- og Galopsportens Galla i Aarhus, der allerede mandag morgen kan melde udsolgt. Sædvanligvis indløber der enkelte afbud de sidste dage op til den festlige begivenhed, og de billetter fordeles efter en venteliste. Ventelisten kommer man på ved at kontakte gallaens primus motor, Lone Kristensen, på lk@hestesportensgalla.dk eller +45 22 76 77 40.
Trav- og Galopsportens Galla er som vanligt delt i to med et eftermiddagsarrangement, der åbnes med en gallavelkomst kl. 13.00, og en aftengalla, der i år er fremrykket en halv time til kl. 17.30. Her åbnes dørene og baren kl. 17.00.
Inden den officielle gallavelkomst er der allerede kl. 11.00 om formiddagen åbent gallamøde med Dansk Hestevæddeløbs direktør, Morten Arnesen. Mere information herom senere.